Årsmøde 2026

Årsmøde 2026.

Fredag d. 6. november 2026.

Oplæg ved fredsforsker Isabel Bramsen og sexolog Karina Lins.

På årsmødet sætter vi denne gang fokus og flere perspektiver på to af tidens store temaer - temaer som er relevante for alle os, der arbejder med mennesker. 

Om formiddagen skal vi sammen med fredsforsker Isabel Bramsen fokusere på intet mindre end fredens logik.

Isabel Bramsen, blandt meget andet citeret således:  Fred er ikke-fjendskab, der kan praktiseres, kultiveres og opstå i mødet mellem mennesker.

Isabel er leder af Freds- og konfliktstudier, Institut for Statskundskab ved Lunds Universitet. I sin forskning undersøger hun diplomati, fredsprocesser, dialog og ikke-voldelig handling i forskellige konfliktsammenhænge i Mellemøsten, Europa, Sydamerika og Asien.

Derudover arbejder Isabel Bramsen med mægling og konflikthåndtering ved Center for Konfliktløsning, hvor hun interesserer sig for at forstå og forbedre interaktionsdynamikker mellem mennesker.

Vi kan anbefale både at læse: Isabel Bramsen "Fredens logik" (2025) og høre hendes podcasts, herunder "Besat af fred". 

Efter frokost venter et andet af tidens store temaer, denne gang omkring praksis og kultivering i møder mellem mennesker, med fokus på dialog og samarbejde mellem os som fagfolk og folk fra LGBT+ miljøer. 

Vi har et ønske om at få flere perspektiver på nogle af de processer, der bliver særligt relevante, når vi arbejder sammen med mennesker, der oplever at være i klemme i forhold til transkønnethed, multiple identiteter, møder mellem overbevisninger og omverden.

For at gøre os klogere på dette har vi inviteret Karina Lins, som er privatpraktiserende psykolog, relations- og sexterapeut, supervisor, underviser ved Københavns Universitet og i forskellige organisationer i Europa samt krisepsykolog for udenrigsministeriet. Hun er desuden forfatter til flere bøger, herunder Samtalen om sex (2018), Einführung in die systemische Sexualtherapie (2020) og Kompetente par. En vejledning i par- og sexterapi (2023).

Se Karina her: https://www.youtube.com/watch?v=_i5df5Vp8Bs&t=1s

Vi ser frem til en dag med to indsigtsfulde oplægsholdere, begge med noget særligt på hjerte, som kalder på både nye bevægelser og eftertanker – og vi ser frem til at gøre det sammen med dig og jer.

Dagens program

Kl. 08.30 – 09:00: Morgenmad

Kl. 09:00 – 09.15: Mats byder velkommen

Kl. 09.15 – 11.15: Oplæg ved Isabel Bramsen

Kl. 11:30 – 12:15: Frokost

Kl. 12:30 – 14:30: Oplæg ved Karina

Kl. 14:30 – 14:45: Kaffe og pause

OBS: Efterfølgende er der generalforsamling for medlemmer. Se mere herom: Login på medlemssiden. Gå til "Profil", og vælg derefter "Beskeder". Her finder du nyhedsbrev med Dagsorden for Generalforsamling. 

Sted

Mellemfolkeligt Samvirke

Globalhagen – Equality Room, opgang C

Fælledvej 12

2200 København 

Pris

Medlemmer gratis, gæster kr. 200. Prisen er incl. frokost.

Tilmelding

Senest 19. oktober 2026 via dette link Tilmelding årsmøde